Adoption – meget mere end sensation og ‘breaking news’

Dette projekt startede i 2022 med en undersøgende nysgerrighed, og lyst til at forstå de store og små historier i adoption. Men pludselig eksploderede den danske adoptionsverden, og det man troede var sandt, viste sig at være det pure opspind. På trods af de rystende nyheder ønsker vi fortsat at give plads til refleksion og eftertanke, frem for ‘breaking news’.

Formålet med projektet er at give adopterede mulighed for at dele deres historier, og at kunne spejle sig i andres historier. Målet er at etablere et fælles rum for dybere forståelse for de adopteredes livshistorier og vilkår. Portrætterne forsøger at indfange bredden i de adopteredes opfattelse af historien; for nogle er det dybt traumatiserende, for andre er det ‘bare’ et livsvilkår.

Adoption – et stykke Danmarkshistorie under radaren

Adoptionsområdet er et følelsernes minefelt med mange involverede – de adopteredes forældre, børn, partnere og andre relationer – hver med deres personlige aktie i fortællingen. Fra den ene hjerteskærende yderpol til den anden. Forældre i Korea mister et barn, mens danske adoptivforældre får et ønskebarn. 

Udstillingen sammenfatter et halvt århundredes adoptionshistorie, og fordi ufrivillig barnløshed rammer på tværs af økonomi, geografi og sociale klasser, bliver udstillingen et indblik i et usædvanligt stykke danmarkshistorie. Der er en del faktorer, der gjorde, at adoptioner fra Sydkorea blev så omfattende. Nogle konkrete geopolitiske begivenheder i historien var 2. verdenskrig, et årti senere Koreakrigen og endnu senere et diktatorisk styre i Sydkorea.

Adoption til Danmark fra en anden verdensdel blev bl.a. muliggjort af tidligere tiders syn på arv og miljø. For få årtier siden var den gængse opfattelse, at det primært var miljø, der afgjorde personlig udvikling og identitetsdannelse. Derfor så man kun win-win ved adoption: det forældreløse barn fik et trygt hjem, og de barnløse par blev lykkelige forældre. I dag mener man, at både arv og miljø spiller en rolle, omend i en kompleks konstellation. 

I Danmark er der midlertidigt lukket for international adoption, og den eneste formidler af adoptioner, DIA, har nedlagt sig selv. Myndigheder i både Korea og Danmark bliver undersøgt for stærkt kritisable forhold, der er
anklager om svindel, kidnapning og menneskehandel som en del af adoptionindustriens praksis. 

Usynlighed som psykologisk overlevelsesstrategi

At blive usynlig er en almindelig kendt psykologisk overlevelsesstrategi for adopterede; man har travlt med at passe ind og endelig ikke skille sig ud. Hvis to personer med asiatiske træk er sammen, bliver de en gruppe. Og ingen vil isoleres fra den store gruppe, ved at være i en anden gruppe, som er anderledes. Så hellere være helt alene i gruppen, end at blive identificeret som en gruppe af fremmede. Mange adopterede undgår andre adopterede, og har derfor få eller ingen asiatiske ansigter at spejle sig i. 

De fleste mennesker siger, at de ikke er specielt meget for at blive fotograferet, for adopterede mangedobles uvilje. For en person med et andet udseende end flertallet, kan det at blive fotograferet og set af fotografen, være en grænseoverskridende oplevelse. Næsten alle de medvirkende har nærmet sig projektet med en vis tøven, men langt de fleste har sagt ja tak til muligheden for at se sig selv, og for at blive set. 

Målet er at etablere et fælles rum for dybere forståelse for de adopteredes historie.